For 2 uger siden fik vi vores månedlige box, nemlig en af de lækre boxe fra SmartdogBox.dk Jeg og mine hunde elsker aktivitetslegetøj, så jeg blev meget glad, da jeg åbnede boxen, og så at der var en "Snack Spinner" og KONG legetøj. Det er nemlig noget, der kan holde til mine destruktive hunde. Vi vælger altid "den naturlige" fordi vi godt kan lide at give vores hunde så naturlige godbidder/snacks som muligt, meget gerne uden korn, sukker, farvestoffer mm. Snack Spinner fra Trixie Snack Spinner er en rigtig sjov og spændende snurretop, som hundene kan bruge lang tid på. Man åbner den ved at skrue den op, og så kan man putte godbidder eller foder i. Man kan regulere hullet, så det kan bruges til både små,mellem og store godbidder eller foderpiller. Snurretoppen har en størrelse, der gør, at den kan bruges til alt fra helt små til store hunde, og så er det et kæmpe plus, at den kan vaskes i opvaskemaskine! Mine hunde synes at den er super sjov, og den kan holde dem beskæftiget længe. Det er en rigtig god ting at bruge til at aktivere sin hund mentalt. KONG Ballistic Gliderz En meget slidstærk "frisbee" af kraftig nylon og en enkelt pivlyd i midten. Heldigvis er den svær at få til at pive, så det er ikke det man høre meget til, når hundene leger med den - de synes nemlig det er langt sjovere, at lege kaste- og træklege med den. KONG Ballistic Gliderz fås i fire forskellige farver og flyder på vandet. Den er let og kan bruges af både store og små hunde - som I kan se på billeder og video. Mine hunde har endnu ikke formået at ødelægge den, så den kan klart anbefales til hunde, der er voldsomme ved deres legetøj. Den kan sagtens holde til to store hunde, der trækker i hver deres ende. Nayeco blå reb med knuder Et lille blåt reb, særlig velegnet til små og mellemstørrelse hunde. Det er noget mere holdbart end andre reblegetøj som vi har prøvet. Hundene synes rigtig godt om at trække og ruske i legetøj som dette, og der skal en del kræfter til at ødelægge det. Buffalo Sticks fra Trixie 100% tørret bøffelkød, MUMS tænkte jeg! Og det samme gjorde mine hunde. De er HELT vilde med det! Størrelsen på stykker variere og primært tænkt som en snack mellem måltiderne. Mine hunde vil gøre alt for et stykke tørret bøffelkød, så vi har især brugt det til søgeopgaver både indenfor og udenfor. Bøffelkødet har et højt indhold af protein og et lavt indhold af fedt, så man kan med rigtig god samvittighed give hunden et par stykker tørret bøffelkød dagligt. Farmer Snack Natur Godbid: Tørret inderøre gris Små stykker tørret griseøre, der kan gives til alle størrelser. Størrelsen passer godt til små og mellemhunde, da stykkerne er ca. 4-7 cm i diameter. Hundene vil elske at tygge i det, da det er inderøret som har en del mere brusk og fedt end ydreøret. Mine chihuahuaer er vilde med det! Det er en naturlig tandrenser og holder hundene beskæftiget i 10-20 minutter (eller mere). Det kan selvfølgelig også gives til større hunde, men de tygger sig lidt hurtigere igennem det end de små og mellem. Trixie tørret griseøre Hele tørrede griseøre fra Trixie - det er noget de to store hunde kan lide! Disse griseøre er 100% naturlige, og kan med god samvittighed gives til en hver mellemstor-stor hund. Ved at tygge i griseørene renses tænderne og hunden holdes beskæftiget i et stykke tid. Kan fx gives, når der er gæster og hunden skal finde ro. Griseørene er ikke vildt hårde, så de slider ikke for meget på tænderne, og de dufter SÅ godt, at hundene slet ikke kan være i sin krop, når posen åbnes. _____________________________________ MixBoxen (den naturlige) og 6 andre boxe kan bestilles på Smartdogbox's hjemmeside. Ved hver box er der 5 forskellige størrelser at vælge i mellem, lige fra 0-3 kg og op til 41+, så der er en box der passer til alle størrelser. Priserne svinger fra 99-199 kr pr. box, og man får altid et gavekort på 50 kr til Smartdog.dk i sin box. SmartdogBox er uden sammenligning den billigste hundebox i Danmark, hvor du får mest for pengene - vi er VILDE med vores månedlige box! Smartdog formår at tilpasse boxen lige præcis til vores behov, så det kan ikke blive bedre.
0 Comments
|
Forfatter24 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
May 2018
Kategorier |