Jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde! Vi har jo fået vores månedlige box fra SmartdogBox og sikke en god overraskelse af ting, der er i boxen. Der står på hjemmesiden, at der er minimum 3 stk. legetøj og 3 slags godbidder i pakken hver måned. I vores pakke var der 4 stk legetøj og 4 stk godbidder/tyggeben til en værdi af 377 kr plus gavekortet på 50 kr til smartdog. Natura Cone bold Et sjovt stykke legetøj, der både kan bruges til apport og træklege, men man kan også fylde "bolden" med vådfoder, putte det i fryseren og give til hunden, når den skal slappe af. Det er især en god aktivitet til en varm sommerdag. Bolden er af naturlig gummi, dvs. uden giftstoffer, og rebet er af nylon. Trixie Brandslange, str. s Sådan en har jeg faktisk altid "ønsket" mig til hundene. Jeg har bare aldrig fået taget mig sammen til at købe den. Vi fik en str. small som passer gangske fint til både de små hunde og labradoren - som I kan se på billederne neden for. Brandslagen er et sjovt legetøj af stærk polyester, der indeholder pivlyd i hver ende af "armene". Lyden er dog heldigvis ikke så høj, at man bliver sindsyg af at høre på det. Det er et super sjovt legetøj - især til de hunde, der elsker ruske-, kaste-, og trækelege. Rogz Grinz bold, str. s En bold, der falder i god jord hos mine hunde, men specielt hos My, der elsker vand og leg på samme tid. Bolden kan nemlig flyde i vandet. Bolden hopper nemt lidt ala en hoppebold, hvilket mine hunde synes er super sjovt. Den kan fyldes med godbidder, og holder mine hunde beskæftiget længe. Soft Frisbee En frisbee er lige noget for min labrador. Hun nyder at apportere og forsøge at gribe ting, der bliver kastet. Det gode ved denne frisbee er, at den er blød og fleksibel, så hundens tænder ikke bliver skadet under leg. Kalkunfyldt marveben Et marveben er noget de fleste hunde nyder at beskæftige sig med, især hvis den er fyldt med noget lækkert. Den som vi har fået er med kalkunfyld, lige noget for Enya som fik lov til at få den. Den kan også sagtens gives til de mindre hunde. Når hunden har fået alt fyldet ud kan man selv fylde den med vådfoder eller opblødt hundefoder, og så en tur i fryseren. Selve benet er af okse og er ca. 10 cm langt. Tikki Pure Stripes, vildtkød De her godbidder/tyggeben er af naturligt vildtkød, som mine hunde elsker! De har tidligere fået dem med kaninkød, de kan også fås i mange andre kødvarianter. Pure Stripes er en rigtig lækker snack, for de store hunde ryger den hurtigt ned, men for de små er der lidt tyggearbejde i det. Godbidssko, str. s Denne godbidssko er en sand tyggefornøjelse for hunde i alle størrelser. De kan fås i str small eller large - vi fik en small, og den er My og Paya vild med! "Skoen" er lavet af 100% naturligt tørret oksehud, og har et højt proteinindhold og et meget lavt fedtindhold, derfor kan skoen gives med rigtig god samvittighed, da hunden vil blive beskæftiget, få renset tænder på en naturlig måde, og den vil ikke tage på af det. Kyllingefilet Denne godbid indeholder 100% naturlig tørret kyllingefilet, og slet ingen tilsætningsstoffer eller andet unaturligt. En super lækker godbid med et højt indhold af protein og et lavt indhold af fedt. Igen en godbid, der kan gives med god samvittighed, da det er en sund snack, der kan gives til en hver hund. Mine hunde blev ellevilde, da jeg åbnede pakken. __________ Alt det som man får i sin box kan købes til en formidabel pris på Smartdog's hjemmeside. En af de mange fordele er som sagt det gavekort på 50 kr som man får med i sin box. Vi kan helt klart anbefale en smartdogbox - uanset om man har én eller flere hunde. Det var som sagt Mixboxen "den naturlige" som vi valgte i denne omgang. Vi glæder os allerede til at modtage vores næste box. Denne box koster kun 199 kr, men der findes flere forskellige boxe til forskellige priser, se udvalget lige HER.
0 Comments
|
Forfatter24 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
May 2018
Kategorier |