Igår formiddag var vi ude ved vandet med vores hunde, og selvfølgelig bliver især labradoren meget våd, da hun tager en god svømmetur med sine hundevenner. Vi tog derfor hendes helt nye badekåbe med, som vi ville teste. Badekåben er str. large = 60 cm fra hals til halerod. Størrelsen passer perfekt til en lille labrador som Enya. Hun vejer 24-25 kg. Badekåben kan også sagtens passe hunde, der er bredere end hende. Badekåben er lavet af microfiber og giver derfor en tør hund lynhurtigt! Den absorbere vandet / fugten, og er særlig velegnet til at bruge efter en tur i vandet, i bad eller efter en regnfuld gåtur. Badekåben har rigtig mange gode funktioner. Delen omkring halsen er udstyret med en justerbar snøre, så den kan tilpasses hundens bredde omkring halsen, og så er der en lukning ved halen, så badekåben ikke glider af. Den er også super let at bruge, da man bare skal føre den henover hunden hoved. Hvis hunden ikke kan lide det, så kan man bruge nogle lækre godbidder, og så vil den hurtigt lære, at det er helt ok, at få "dækkenet" over hovedet. Hunden kan have dækkenet på både indenfor og i bilen. Sådanne dækkener ses ofte hos jagthunde og andre hunde, der færdes i vådt miljø. Enya havde den på i bilen, og det fungerede perfekt. Badekåben er ikke stram omkring kroppen, og hunden har derfor fri bevægelighed. Det tog ca. 10 minutter at køre hjem, og da vi kom hjem havde vi en tør labrador. Badekåben kan anbefales til en hver hundeejer! Den kan købes fra 49 kr hos Smartdog.dk under deres kategori med hundetøj. En str. large kostede kun 79 kr og så havde vi den få dage efter vi bestilte. (som sædvanlig) Jeg overvejer, om My og Kayzer også skal have en, da de også er nogle værre vandhunde. Jeg forstiller mig, at My på 2,5 kg skal have en str. XS og Kayzer skal have en M (når han er voksen).
0 Comments
|
Forfatter24 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
December 2018
Kategorier
All
|