Det går fremad med Paya. Hun har i dag været til kontrol, og pt. skal vi se bort fra den mulige slidgigt i albuen, da hun pt. ikke viser smerter. Muligvis fordi hun er på smertestillende, men det kunne jo også "bare" være en forstuvning eller overbelastning af forbenene pga. smerter i bagbenene. Payas knæ mærkes fint, og hun har fået tid til sømfjernelse d. 6/6-2016, som er hendes 2. sidste tur til dyrlægen angående hendes knæoperationer - vi er SÅ tæt på at være færdige, fedt! :-) Paya må gerne gå til rally træning igen allerede nu, og er tilmeldt et stævne d. 9/6. Desværre går hun stadigvæk helt forkert med det højre knæ (det sidste nye opererede), men det skyldtes at hendes knæ kunne gå begge veje - altså både glide ude på ydre siden og indersiden af benet. Det er mest normalt ved små hunde, at det kun går indad, og på store hunde er det udad. Derfor har Paya lidt problemer med at gå rigtigt, og det skaber spændinger og låsning i bækkenet. Det kan heldigvis løsnes op hos Magtor! Paya er begyndt at komme ud på længere ture, og får også lov til at lege lidt med Boss, My og andre hunde. Hun må dog stadigvæk ikke hoppe for meget ned af møbler/trapper pga. hendes albue - og knæet... Payas sidste genoptræning hos Magtor er d. 26/6. Jeg ser frem til at Paya om 3 uger er HELT ovre operationerne. :-)
0 Comments
Idag har Boss forhåbentlig været ved dyrlægen for sidste gang angående hans knæoperationer. Han fik fjernet sting, da der nu er gået 10 dage siden han fik fjernet søm. Hans knæ sidder nu som de skal, han må rende fri, lege, og gå til træning igen. Det er SÅ fedt! Det er vildt at se den udvikling Boss har været igennem. Han gik fra at være en hund med store smerter, som han prøvede at skjule. Han kompenserede så meget, at han kunne have ødelagt sin ryg. Han var sur på andre hunde, han gik altid med halen nede og ville ikke have at fremmede mennesker rørte ham på bagparten eller løftede ham. Han gad ikke simple ting som sit, dæk og gå pænt. Han kunne/ville ikke følge med til rally-træning. Allerede efter 1. operation kunne vi se en positiv ændring i hans adfærd. Han blev glad og ville snakke med både mennesker og hunde igen. Men efter 2. operation var bare lykken! Han spurter rundt og piver af glæde, når han møder andre hunde og mennesker. Han ELSKER dyrlægen og Magtor. Han vil være med til at træne og siger ikke længere "av" når vi røre hans ben. SKØNT!! Vi er SÅ glade. :-) My er en chihuahua/papillon/dværgpincher-blanding på 6 måneder som elsker "fest og ballade". Søndag d. 1/5 var en hyggelig og spændende dag til agility stævne. My og jeg som tilskuer og støtte til en veninde, der skulle løbe, men det endte desværre med at My pludselig tydeligt fik ondt i lænden/ryggen midt på dagen. :-( Vi gik en tur med hundene, så de kunne få tisset af inden løbet. Vi hilste kort på andre og sad ellers og fuldt med i løbene. På et tidspunkt - efter My havde sovet i ca. 30 min. på mit skød - sætter jeg hende ned, da jeg ville gå lidt rundt. Her vælter hun rundt og kan slet ikke støtte på bagbenene. Jeg troede først at hun bare var træt, men nej, halen mellem benene, ørene tilbage, rysten i hele kroppen og ingen styr på bagparten. Efter et par minutter kommer hun op og stå, og lister af sted, totalt spændt i hele kroppen, og meget ustabil med bagparten. En hundemassør til stævnet mærker hende, og finder et punkt, hvor der er noget galt - i lænden/starten af ryggen. Da han ikke er kiropraktor kunne han ikke gøre andet end at massere blidt og give UV, som hjælper musklerne. My kommer herefter i bilen i 45 min. for at få ro. Da jeg henter hende igen kan hun godt gå lidt, men er stadigvæk helt stiv i kroppen af smerter. Hun fik tisset, og gået lidt rundt. Men der gik ikke længe før hun ville putte ved mig. Hun kunne hverken sætte eller ligge sig. Hun måtte smide sig om på siden, for at ligge sig, og så lå hun bare og spændte i hele kroppen... Jeg kunne ikke få fat i en kiropraktor, og vidste godt, at det var dét der skulle til. Så hun kom med hjem, fik smertestillende og blev holdt i ro. Efter dette ville hun ellers gerne lege lidt, og kunne nu gå og ligge sig uden de store smerter. Men det var stadigvæk tydeligt, at se på hende, at hun havde ondt. Senere på aftenen kom jeg i kontakt med Christian og Sys fra Magtor, der også har Boss og Paya til genoptræning. De anbefalede smertestillende, ro og varme til det ømme område – indtil vi kunne komme til dyrlæge. Mandag d. 2/5 (dagen efter) fik vi en akut tid ved dyrlægen, hvor hun ikke viste nogen former for smerte – hun var bare glad for at komme der ud, og havde ikke tid til at sige ”av”. Dyrlægen mærkede hendes krop igennem, og det eneste sted hun viste smerte var i knæene. De var meget løse og krævede operation. Vi får en tid til røntgenfotografering i narkose så vi kan se nærmere på knæenes tilstand, samt nogle billeder af hofter og lænd – det bliver mandag d. 9/5 da hun alligevel havde en tid til fjernelse af mælketænder den dag. Indtil da skulle hun holdes i ro og ingen træning. Tirsdag d. 3/5 skal min anden hund Paya til genoptræning hos Magtor, og jeg medbringer som altid lille My. Dyrlægen har sagt, at de ikke måtte pille ved ryggen før hun havde været i røntgen, da vi jo ikke vidste om der var noget ”skidt” derinde (fx diskusprolaps). Da Sys er færdig med Paya, tager hun My og massere hende blidt, løsner hendes hofter og giver laser i ryggen (smertelindring og hjælp til musklerne). My er herefter en glad hund igen, der gerne vil lege og løbe rundt. Men hun bliver stadigvæk holdt i ro. Mandag d. 9/5 – en længe ventet dag! Jeg har gået siden d. 1/5 og frygtet det værste! (at hun skulle have både løse knæskaller og diskusprolaps) Dyrlægen ringer med det samme røntgenbillederne er taget, og så kommer den gode nyhed! Knæene var alligevel ikke så slemme, at det behøver operation på nuværende tidspunkt. Hofterne er perfekte og der er ingen ting at se i ryggen. Han kunne ikke forklare, hvad der skete d. 1/5, men herefter måtte Magtor gerne mærke hende igennem i ryggen, hvis jeg følte behov for det - og det gjorde jeg. Hun fik fjernet sine mælketænder og fik en tid hos Magtor d. 12/5. Dyrlægen sagde at hun nu måtte gå til træning osv. Igen. Torsdag d. 12/5 tager vi ud til Magtor som planlagt, og hun bliver mærket på…. My siger AV!! Hun har store smerter i/omkring lænden og lårene. Det gør så ondt, at hun bider ud efter Sys mange gange! Aldrig har jeg set hende så sur før – hun kunne bare ikke lide det. Men det var der jo en grund til. Hun var spændt og låst i stor stil, men det fik Sys heldigvis rettet op på, i samarbejde med kiropraktoren Christian (ejer af Magtor). Hun fik igen laser, men denne gang var hun ikke så vild med det. Hun var øm og ville bare væk. Heldigvis kunne vi med det samme se en ændring i hendes gang, da hun bagefter kom ud og gå. Hun var ikke så stivbenet som hun plejer at være. Vi fik ”ordre” på at holde hende i ro de næste par dage. Ingen hoppen i møbler, på trapper og vild leg, kroppen skal have tid til at restituere efter en så stor omgang. My skal til tjek igen d. 10/6 sammen med Boss og Paya. Vi er kommet frem til, at episoden d. 1/5-2016 og smerterne herefter højst sandsynligt er kommet fordi hun ikke rigtig bruger bagbenene, når hun løber. Hun løber på forbenene, og bagbenene hænger nærmest i luften og kommer lige ned og støtter en gang i mellem. Pt. er det blot en vane, der skal laves om på ved hjælp af træning og masse/fysioterapi/kiropraktik. |
Forfatteren25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
January 2020
Kategorier
All
|