Hejsa
Jeg har lige oprettet denne blog, som vil blive brugt til at skrive om alt fra hundetræning, produkter til hunde, hunderacer og adfærd, egne erfaringer og oplevelser med egne og andre hunde. Ude i højre side, står der lige kort lidt om mig, men her kommer lidt mere uddybende info. Jeg hedder Simone Falckenberg og er 21 år gammel. Jeg er under uddannelse som pædagogisk assistent og fortsætter muligvis som pædagog. Jeg går også med tankerne om at skifte retning til veterinærsygeplejeske, når jeg i juni 2017 er uddannet pædagogiskassistent. Jeg har tidligere taget grundforløbet til dyrepasser og landmand, og har arbejdet 7-8 måneder på en vildtfarm med mink og fjerkræ. Jeg har været i korte praktikperioder flere forskellige steder efterhånden inden for området dyr eller børn. Jeg synes at adfærd og udvikling hos både mennesker og dyr er yderst spændende. Min største interesse er dog hunde og kaniner. Alt inden for disse to arter interessere mig, og jeg bliver aldrig træt af at snakke om dem, med dem, studere dem og observere dem. Jeg har haft en del forskellige dyrearter siden jeg var 11 år gammel, hvor jeg fik min første hamster - de fleste dyr har jeg haft til de døde af sygdom/alderdom. Lige nu har jeg en chihuahua fra oktober 2014, en lille blanding fra oktober 2015, en kanin fra september 2014, en kanin fra april 2019, en chinchilla fra efteråret 2012 og en kat fra maj 2015. Min kæreste har også en chihuahua, dog står jeg primært for pasning, pleje og træning af den. ;-) Udover denne blog har min ene hund sin egen facebookside, hvor jeg næsten dagligt poster et billede og/eller en video.www.facebook.dk/PayaTheChihuahua Derudover har jeg en hjemmeside, der omhandler mig og mine dyr www.simsesdyr.weebly.com og en hjemmeside med massere af information om kaniner www.kaninfo.dk Jeg træner hund i tre forskellige foreninger og deltager gerne i stævner. Jeg er desuden "føl" i Dansk Agility Forening, hvor jeg stræber efter at blive uddannet hundetræner.
0 Comments
|
Forfatter25 årig kvinde med stor interesse for hunde-træning og adfærd. Arkiver
September 2019
Kategorier
All
|